Hybrider
Som du nok har lagt mærke til flere steder på siden omtaler vi, at du ved køb af hamster hos Vesterhavets hamsteropdræt får en stamtavle med på hamsteren, for at være sikker på hamsterens ophav.
Dette kan på nogen virke lidt overdrevet, men der er en bestemt grund til dette;
Hos Vesterhavets vil vi gerne være med til at sikre dyrene de bedst mulige vilkår, og dette omfatter også at være sikre på hamsterens helbred ved at vide, at vi undgår hybrider.
En hybrid er en hamster som alle andre - og de er bestemt som udgangspunkt lige så søde og dejlige som andre hamstere. Men på grund af deres ophav kan de have visse skavanker. Følgende er taget fra Dansk Hamster Forenings hjemmeside, og beskriver ulemperne ved den "sibiriske dværghamster" som er den mest udbredte i dyrehandler herhjemme;
"Mange mennesker kender begrebet "sibirisk dværghamster", og spørger os ofte hvorfor vi ikke har den med på vores liste over arter i Danmark. For den findes jo helt sikkert herhjemme, idet de selv har sådan én eller har haft én da de var barn. Og de har såmænd lidt ret, for der var tidligere noget der hed "sibirisk dværghamster". Men i dag har en masse studier klarlagt, at det der tidligere blev betragtet som én art, "sibirisk dværghamster", i virkeligheden er to selvstændige arter. De to arter er vinterhvid dværghamster og Campbells dværghamster, og dem kan du læse mere om i listen over arter i Danmark (listen findes på DHF's hjemmeside).
Nu tænker du måske: Hvorfor ikke bare beholde navnet sibirisk dværghamster for den ene af arterne og så give den nye art sit eget navn? Det er der en grund til, nemlig at man gerne vil undgå forvirring. Med to nye navne er folk aldrig i tvivl om hvilken art der er tale om. Men hvis man havde brugt den anden løsning, så ville man hver gang man stødte på navnet sibirisk dværghamster ikke vide om forfatteren brugte den nye opdeling og talte om den ene art, eller om han/hun brugte den gamle klassificering og så kunne der være tale om en hvilken som helst af arterne.
Desværre er begrebet "sibirisk dværghamster" ikke kun noget der hører til i fortiden. Overalt herhjemme fortsætter uvidende dyrehandlere med at sælge deres dyr under det navn, og er på den måde med til at holde liv i forvirringen. Samtidig er 99,9% af de dværghamstere man kan se i dyrehandlere hybrider (krydsning mellem de to arter), så i virkeligheden kan man vel sige at en "sibirisk dværghamster" = en hybrid. Alle seriøse opdrættere, der har sat sig bare en smule ind i tingene, ved jo hvad de korrekte navne er på de dyr de holder derhjemme, og er derfor gået væk fra det forældede navn."
En af konsekvenserne ved dette kryds er, at en hybrid som oftest vil være steril - og så kan man jo sige, at så stopper det der. Men der er andre, måske tungere argumenter, for at undgå hybriderne. Det har nemlig også andre helbredsmæssige konsekvenser som kan betyde, at hamsteren på grund af sygdom dør i en tidlig alder.
DHF skriver blandt andet om følgende konsekvens;
Og endelig skal da også nævnes at der kan opstå andre helbredsmæssige problemer end blot sterilitet. Blandt andet er der forskel i størrelsen på de to arter. For os at se en meget lille forskel, men nok til at det kan give problemer under fødslen hvis man har brugt den mindste art som mor, der så skal føde unger større end hun er bygget til. Det kan betyde døden for både mor og unger.
Af blandt andet denne grund vælger vi som vi gør, hos Vesterhavets Hamsteropdræt.